Hvad er ischiassmerter egentlig?

 Følgende skriv vil forsøge at besvare ovenstående problematikker

Betegnelsen ischiassmerter dækker over en diffus smerte i ryg eller balde som kan give udstråling ned i et ben.  

Ischiasnerven,  er den største nerve vi har i kroppen, den udspringer fra bækkenet, hvor den løber gennem balden og ned på bagsiden af låret. Nervens primære formål er at sende signal til muskulatur på baglår og læg.

 Et herskende fænomen inden for den almene befolkning er, at der kan opstå tryk på ischiasnerven og at det kan forårsage smerter samt udstråling i et ben. Der er dog mange årsager som kan forårsage disse smerter, og det er ikke sikkert det skyldes et tryk på selve ischiasnerven. Først og fremmest skal man finde ud af om der reelt  er et nervetryk, hvis en klinisk undersøgelse indikerer dette skal man finde ud af hvor nervetrykket er opstået.  

Nedenstående vil de hyppigste årsager til udstråling/iskiaslignende smerter i benet blive forklaret. 

  • Ordet diskusprolaps sætter ofte en skræk i livet hos folk. Faktum er at de fleste af os rent faktisk har diskusprolapser, helt op til 25 % af af den danske befolkning.(1) Men hvis en diskus ikke trykker på en nerve så har man som udgangspunkt ikke smerter. Er der til gengæld et nervetryk så vil symptomerne typisk være en summende fornemmelse i benet, der kan være føleforstyrrelser og nedsat muskelkraft. I svære tilfælde kan det resultere i at man ikke kan holde på vand og afføring, så skal man kontakte læge omgående, da dette kan kræve operation. I andre tilfælde går det over af sig selv. Det kan også være at man kun mærker symptomerne i bestemte situationer, alt afhængigt af hvordan nerve trykket forekommer. 4 % af befolkningen har risiko for at opleve en smertefuld diskus med nervetryk. (1)
  • Spinalstenose/spondylolistese er en forkalkning/forsnævring af spinalrummet, dvs hvor selve nerven løber ud fra rygsøjlen. Symptomerne kan minde meget om diskusprolaps. Groft sagt kan en person med spinalstenose opleve bedring ved foroverbøjning og forværring ved bagover bøjning af ryggen. Dette er dog ikke tilfældet hos alle. En diskusprolaps kan give symptomer i begge bevægeretninger. (2)
  • Arteriosklerose/åreforkalkning kan faktisk også give udstråling ned i et ben, eller kan opleves som en skarp smerte i balden. Arteriosclerose vil dog ikke komme til udtryk som de samme føleforstyrrelser og nedsatte kraft som man kan se ved en diskusprolaps eller spinalstenose. Symptomerne vil komme til udtryk som en skarp krampelignende smerte der typisk opstår ved fysisk aktivitet. Dette skyldes at der ikke transporteres nok ilt til de arbejdende muskler. Ved voldsommere tilfælde skal man være opmærksom på misfarvning af hud, samt hvorvidt huden føles kold(3). 
  • Nervebetændelse er en patologi som eksempelvis kan opstå i forbindelse med diabetes. Her vil smerterne mere eller mindre være konstante og ikke være relative i forhold til bevægelse af ryggen(4).  
  • Alvorligere patologier/sygdomme: hvis man oplever alvorligere symptomer som blod i urin og afføring, pludseligt vægttab, kvalme og opkast, feber, samt en løbende forværring af smerterne så skal man omgående søge læge. Cancer kan nemlig også forårsage tryk på de nerver som løber ud fra rygsøjlen (5)
  • Helt andre årsager: Smerter er diffuse og til tider kan de også føles som en udstråling der trækker ned i benet, det kan komme helt andre steder fra som fx, hofte, ryg eller bækken m.m uden at der er et reelt nervetryk   
  • piriformis syndrom: piriformis er en lille muskel der sidder i balden, hvis den bliver spændt eller irriteret kan den forårsage en tryk på iskiasnerven og give smerter i balde og trække ned i benet. Typisk vil symptomerne opstå i den siddende stilling(6)

 

Ovenstående er opremsning af de mere gængse årsager til at der opstår nervetryk på rygsøjlens spinalnerver. Kommer man til undersøgelse hos fysikkens osteopater eller fysioterapeuter vil behandleren via sin undersøgelse danne sig et billede af patientens problematik. Overordnet er der tre komponenter som kan være med til at forårsage ischiassmerter 

1) En metabolisk komponent: Et dysfunktionelt venøst blodsystem kan skabe iskiassmerter. Arterier pumper blod fra hjertet og ud til til hele kroppen. Vener transporterer blodet tilbage til hjertet. Men hvis man har problemer omkring omkring hjerte, lever, nyrer og mavetarmsystemet kan det hæmme blodets evne til at løbe tilbage til hjertet og ophobe venøs væske i kroppen. Tæt på de store nerver i rygsøjlen, herunder Ischiasnerven, ligger der blodkar som kan udvide sig i en sådan grad så de kan være med til at forstærke et nervetryk. Symptomerne vil typisk være værst i inaktivitet og bedres ved aktivitet. 

 KRAMS faktorerne herunder  kost, rygning, alkohol, motion og søvn kan alle have en positiv indvirkning på dette. Så jo mere tryk der er på venerne jo mere tryk kan der være på nerverne. Ligeledes er overvægt også en væsentlig faktor som kan forværre Ischiassmerter (7)

2) En mekanisk komponent: De fleste har prøvet at lave et forkert løft, hvorefter man for et hold i ryggen. Dysfunktion/låsninger i ryg, omkring bækkenled eller hofte kan indirekte   forårsage irritation af spinalnerverne. Dette kan bla. skabe piriformis syndrom hvor iskiasnerven bliver trykket i balden. Manuel terapi hos en fysioterapeut eller Osteopat vil ofte kunne afhjælpe dette. (8)

3) En psykisk faktor: Smerter er meget komplekse og kan i høj grad være invaliderende. Al smerte skabes i hjernen. Såfremt man har haft smerter i længere tid, fx iskiassmerter kan ens nervesystem blive oversensitivt. Dvs at man registrerer smerter hurtigere end man ellers normalt ville.(9) Smerter er i realiteten en god ting, da det er kroppens advarselssystem i forhold til potentiel fare. Men nogle gange skaber hjernen en fiktiv fare, dvs. en potentiel smerte som ikke burde være der. Dette ender ofte ud med at man ikke tør bevæge sig. Dermed er man inde i en ond cirkel. Via forsigtig genoptræning og fysioterapi kan man fortælle hjernen at det er ok at bevæge sig, og på den måde komme sine smerter til livs.(10)  

(1)sundhed. Dk 

(2)Cramer G. D, BASIC AND CLINICAL ANATOMY OF THE SPINE

(3)Digiovanni E. L, AN osteopatic Approach to Diagnosis and Treatment

(4) Conrad A, Osteopatic manipulative techniques for the body

(5, 6) Bogduk N, pain research and CLINICAL management 

(7, 8)Hoppenfeld S, physical examination of the SPINE and extremities 

(9)White A. A, CLINICAL biomechanics of the SPINE

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *