Behandling af børn med motoriske udfordringer, handicaps og fysiske skavanker

I Fysikken tilbyder vi tværfaglig træning og behandling af børn med motoriske udfordringer og handicaps. Vi tilbyder også behandling og træning til børn som f.eks har sportsskader eller fysiske følgevirkninger af et højt skærmforbrug. 

Fysioterapeuterne i Fysikken har mange års erfaring med fysioterapi til børn. I samarbejde med Fysikkens andre faggrupper - ergoterapeuter, osteopater og zoneterapeuter - tilbyder vi en kompetent og alsidig behandling til dit barn.

Den rette træning og stimulering af børn er vigtig for deres fysiske funktionsniveau, deres indlæringsevne og trivsel og for deres evne til at begå sig socialt. Leg og sjov er den bedste måde at stimulere børn til bevægelse og brug af deres krop og er udgangspunktet for træningen. I mens vi leger, vil barnets sanser blive stimuleret, kroppens led og muskler vil blive bevæget igennem og samtidig styrket og udspændt. Barnets udholdenhed og koordination vil helt naturligt også blive udfordret.

Træning og behandling vil primært foregå hos os i Fysikken, men kan i særlige tilfælde foregå i hjemmet. Vi indgår gerne i samarbejde med andre behandlere, læger osv.

Vi tager også gerne ud i institutioner og hjælper personalet i gang med at lave sansestimuleringstræning af motorisk urolige børn.