​Hold

Betalingshold​

Blid Yoga:

En yogatime for alle, hvor vi i et roligt tempo strækker og afspænder kroppen. Timen er blid og hensyntagende, og det kræver ingen forudsætninger at være med. Vi arbejder på et niveau, hvor alle kan få et udbytte—lige fra begyndere og mennesker med skader—til erfarne yoga-udøvere. Vi arbejder også med åndedræt, afspænding og guidet meditation. Timen består dog primært af blid yoga. En time, der er afstressende og samtidig vitaliserende for krop og sind

FysioPilates:

Fysiopilates er en videreudvikling af konceptet Pilates, men her er det fysioterapeutiske aspekt inddraget. FysioPilates har til formål at styrke stabiliteten og udholdenheden af kroppens stabiliserende muskler samt at optimere kropsbevidstheden. Derfor laves der få, men intensive øvelser, der bliver holdt i et kontrolleret tempo, så deltageren får mulighed for at koncentrere sig om kvaliteten i de enkelte øvelser. FysioPilates er funktionel træning, som du kan overføre til hverdagen. Træningen kan både anvendes som almindelig-, forebyggende– og vedligeholdende træning eller genoptræning.​

Juniorfitness: I øjeblikket er holdet nedlagt

For dig som er mellem 8 og 14 år – og som gerne vil træne rigtigt – i et rigtigt træningscenter Juniorholdet er dannet fordi mange børn har stor glæde og udbytte af at få trænet kroppen rigtigt et par gange om ugen.
Holdet trænes af en af vores dygtige Fysioterapeutstuderende – og der tages hensyn til at børnenes kroppe endnu ikke er færdig udviklet.
Dette er holdet som alle forældre trygt kan vælge til deres børn.
Holdet starter altid med 10-20 min’s træning på gulv. Derefter trænes der i nogle af de udvalgte maskiner, som er afstemt efter børnenes alder og udvikling. Der lægges vægt på at udvikle styrke, balance og styrke samt andre øvelser, efter fysioterapeutens vurdering. Der kan tages individuelle behov.

Vælg selv om du vil gå 1 eller 2 gange ugenligt.
Med et Junior-trænings kort må man komme i Fysikken til alle tider sammen med sine forældre, og motionstræne på løbebånd eller cykel.​

Neurologihold:

Holdet henvender sig til patienter med balance-/koordinationssvækkelse samt muskelkraftnedsættelse. Kategorimæssigt henvender holdet sig til sklerose-patienter, hemi–/paraplegi, parkinsonpatienter samt patienter med andre funktionsnedsættende lidelser mht. styring af kroppen. Træningens indhold er styrketræning, bevægetræning, balance– og koordinationstræning. Alle patienter kan deltage, da der tages hensyn til den enkeltes niveau. Deltagelse forudsætter henvisning.​

Ryghold:

Formålet med ryghold er at give dig træningsmuligheder, der gør din ryg stærk og derigennem give dig en god dagligdag. Træningen har fokus på muskelkorset-muskulaturen. Ved at træne disse bliver ryggen stabil. Træningen består af koordinations-, balance– og styrketræning. Vi starter med en god opvarmning og slutter af med udspænding. Ryghold kræver henvisning, og før og efter rygholdsforløbet skal du testes. Træning: 2 gange om ugen i 3 måneder. Find mere information om rygholdet i vores folder.​

Ryghold/fortsat:

Fortsætter-ryghold er et tilbud til deltagere, der tidligere har været på rygholdet. Her forventes der et kendskab til muskelkorsettræning samt en vis styrke og koordination. Træningen veksler mellem styrketræning, øvelser på bold og udholdenhedstræning på tid. Deltagelse forudsætter henvisning.​

Skulderhold:

Holdet er målrettet træning til personer med skulderproblemer, fx impingement, myoser osv. Træningen består af en kort opvarmning efterfulgt af den målrettede træning, som fx mobilitet, stabilitet, styrke, udholdenhed og koordination. Der kan tages individuelle behov. Træningen vil foregå i kinesisrummet om mandagen og i den store holdsal om onsdage - begge dage fra kl. 17-18. Deltagelse forudsætter henvisning.​

Varmtvandstræning:

Denne træningsform er for alle, og undervisningen foregår i Ringsted svømmehal. Der er en god stemning med plads til grin undervejs i timen. Man laver rolige øvelser i vandet til musik, og man laver kun det, man kan. Det er en fysioterapeut, der står for træningen.

Tilmeldingshold

Bike’n’strength:

Det bedste fra to forskellige timer. Til dig, der vil ha’ trænet både konditionen og styrken– hurtigt og effektivt. Vi starter med at spinne en halv time, og derefter går vi i træningssalen, hvor vi styrketræner med individuelt tilpassede vægtstænger. Vi træner i alt fem kvarter inkl. udstrækning. Timen er i den lidt hårdere kategori.​

Body Strength Senior:

Vægttræning for seniorer, hvor hele kroppen arbejdes igennem, men med hensyntagen til, at gennemsnitsalderen på dig, som deltager, er højere. Et rigtig godt alternativ til træning i maskinerne. Styrker desuden koordination og balance på en anden måde, end når du træner i maskinerne.​

Boldhold:

Boldhold er holdet, hvor vi træner på store bolde, både siddende, på ryggen og på maven. Kroppen bliver bevæget godt igennem. Der er fokus på sjove koordinerings-, balance- og styrkeøvelser, hvor musklerne omkring rygsøjlen bliver udfordret. Vi træner også kondition på bolden i et godt tempo. Vi slutter af med udspænding af hele kroppen. Boldholdet er et godt supplement til din træning i maskinerne.​

Fysikken SeniorBike:

Det er en god time, hvor pulsen bliver bygget op. Det kan være en bjergtime eller en hård konditionstime. Man både sidder og står på cyklen. Dette er en time for dig, der godt kan lide at slide i det, men der er også plads til begyndere.​

Puls- og bodybike (med hensyn):

Timen tager udgangspunkt i dig, og hvad du kan klare på en cykel. Har du nogle skavanker, som gør at du ikke kan klare en almindelig spinningstime, men gerne vil have sved på panden, så er timen lige noget for dig.
Du cykler så længe, du kan klare det, og der tages individuelle hensyn.​

Ryg- og stabilitetstræning:

Ryg– og stabilitetstræning er en halv time, hvor der er fokus på træning af ryggen. Maven er en selvfølge under denne halve time. God ide - ikke et krav - at varme lidt op, før du kommer.​

Stram op:

En klassisk stramop time, hvor vi efter opvarmningen, forsætter over i toning af samtlige muskler i kroppen. Her er både stående og liggende øvelser - med og uden redskaber - fokus på kondition, udholdenhed, styrke, koordination, balance - kan man forlange mere? En god hård time, hvor du er godt 'brugt' bagefter.

Fysio-cross:

Er et funktionelt-træningshold, hvor vi laver øvelser med egen kropsvægt, balancepuder, kettlebells, elastikker, catslides, stepbænke, slynger (TRX) og meget andet. Det er inspireret af crossfit, og derfor et hold for dig der vil have MAX ud af din træning! Både i hht. styrke, udholdenhed og kondition.

Vi starter altid ud med ledopvarmning, hvorefter der er forskellige opvarmende øvelse på gulv, dynamic stretching og forskellige former for kravl.

På holdet er der altid instruktion i øvelserne og disse kan skalleres i både udgangsstilling og belastning, således at alle kan være med. Der vil være forskellige øvelser fra gang til gang, med en blanding af cirkeltræning og andre træningsformer på tid, med fokus på enten intensitet, volume eller begge. En ting er dog altid sikker - Det kommer til at gøre ondt, men du vil have den mest fantastiske følelse i kroppen bagefter!

Pilates Challenge:

Pilates træner hele kroppen på en rolig, skånsom og effektiv måde, hvor der er fokus på kropsstammen (ryg og mavemuskulaturen). Kroppen bliver smidiggjort, og du lærer den korrekte holdning, som er mest skånsom for led og muskler. Det kræver lidt tålmodighed at holde spændingen, men det er det værd. Når først du har lært pilates vil du ikke kunne undvære denne form for træning.
Der bliver arbejdet på forskellige måder i en pilates time.
Rolige bevægelser, hvor ekstra fokus er at mærke.
Puls, her arbejdes der med små, pumpe/puls bevægelser, der får syren frem i musklerne. Udholdenhed, vi bliver i en øvelse.

Samarbejde i bevægelse

Anti doping danmark

Find os

Fysikken Ringsted

Fuglebakken 1 - 4100 Ringsted

Tel.: 57 61 24 65

fysikken@fysikken.dk

Fysikken Bjæverskov

Ejbovej 13 A - 4632 Bjæverskov

Tel.: 56 87 17 00

fysikken@fysikken.dk